![]() |
![]() |
|||||||||||||
| Partnere & Kontakt |
Studenter- Projekter |
Links |
Internt |
|||||||||||
|
||||||||||||||
|
Nyheder & publikationer |
||||||||||||||
30. september 2005Miljøministeren starter biologisk tidsmaskineMandag den 3. oktober kl. 13.00 startede miljøminister Connie Hedegaard den biologisk tidsmaskine på Brandbjerg ved Jægerspris. Med tidsmaskinen kan forskerne skrue tiden 70 år frem og skabe et dansk klima anno 2075 og dermed undersøge naturens reaktioner på klimaforandringer. Ved at tænde for CO2 udledning og køre de første varmemarkiser ind over forsøgsparcellerne satte miljøministeren et af verdens største og mest avancerede klimaforskningsprojekter - CLIMAITE i gang. "Med den biologiske tidsmaskine kan vi blive klogere på hvordan vores økosystemer vil reagere på fremtidens ændrede klima med bl.a. sommertørke, højere temperatur og højere CO2-koncentration", siger centerleder Claus Beier, Risø. Det specielle ved forsøgene på Brandbjerg er at man undersøger påvirkningen af flere klimafaktorer samtidigt. Hidtil har man primært undersøgt effekten af forskellige klimafaktorer hver for sig. Således består CLIMAITEs tidsmaskine af 12 ottekantede felter på hver syv meter i diameter, i hvert felt kan man undersøge effekten af højere temperatur, ændret nedbør og mere CO2 både hver sig og i kombination med hinanden. "For at få en fyldestgørende viden om klimaets effekt er det nødvendigt at vide hvad der sker når alle klimaforandringer kombineres, som de jo bliver i naturen", siger Claus Beier. CLIMAITE skal støtte beslutningstagere Den indsamlede viden vil danne baggrund for politiske beslutninger og tiltag for at modvirke uønskede og negative forandringer. CLIMAITE lægger desuden stor vægt på at bidrage til uddannelse af nye forskere og kandidater og til den almene viden om klimaforandringers effekter på naturen. Deltagerne Yderligere oplysninger |
![]() |
|||||||||||||